OBS: Du er nu offline

Erhvervsliv går forrest i kampen for mindre plastaffald

I Kenya er erhvervsorganisationen Kenya Association of Manufacturers (KAM) gået sammen med plastimportører, plastproducenter og plastgenbrugere for at skabe en cirkulær økonomi i landets plastsektor
Circular economy
Af DI

I dag genavnedes kun 6 procent af landets plasticaffald. Erhvervslivets handlingsplan vil lægge en pant på plastic og derigennem sikre, at mindst 30% af landets plastic bliver indsamlet og genanvendt. 

Plasticplanen er udviklet med støtte fra DI, Plastindustrien og Danida.

Inspiration fra det danske pantsystem

 I 2019 var KAM på studietur i Danmark for at udvikle plasticplanen. Her blev et besøg hos Dansk Retursystem, der styrer det danske flaskepantsystem, afgørende. 

Med inspiration fra dansk flaskepant har de kenyanske producenter nemlig besluttet, at alle virksomheder, der sender plastic ud på det kenyanske marked skal være betalende medlemmer af en producentansvarsforening - en lokal pendant til Dansk Retursystem. 

“Vi har ladet os inspirere kraftigt fra de danske erfaringer,” forklarer Phyllis Wakiaga, forkvinde for KAM.

Cirkulær økonomi skaber job

Ved hjælp af afgifter, standardiseret plasticdesign og kommunikationskampagner, der inspirerer kenyanerne til at sortere deres affald, skal genbrug fremover være den mest attraktive løsning for privatpersoner og virksomheder.  

Planen også gøre det lettere at arbejde som privat affaldsindsamler. Det vil skabe flere jobmuligheder for ufaglærte kenyanere.    

KAM´s plan har fået politisk opbakning, og de lovændringer, der er påkrævet for at planen kan føres ud i livet, er på vej.